|
Resultater fra amatørafdelingens kampe i den forgangne uge.
- af Anders Holst
Masser af hockey i de forgangne uger. For flere aldersgrupper spidser det efterhånden til, og der er ikke lang tid til slutspillet begynder. Odense Bulldogs tabte 2 kampe i samme weekend efter trænerskiftet. Samme weekend tabte 1.division en svær udekamp i Frederikshavn. Mandag den 01.02. tabte U20 udekampen i AAB med 4 – 3 på et straffe slag 7 sek. før tid i overtiden. Tirsdag den 02.02. og i ly af rygtet om snestorm vandt Odenses 1.division på udebane mod Amager. Holdet vandt 6 – 1 uden en række stamspillere på holdkortet. Senere på ugen vandt Amager to kampe og viste at de spiller habil ishockey. Tirsdag aften tabte U15 på hjemmebane mod VIK med 4 – 8. Holdet havde ellers vundet deres sidste 2 kampe i U15.
Søndag den 31.01. tabte U13 hjemmekampen mod AAB. Derefter vandt U15 II deres kamp mod nordjyderne.
Vi springer til torsdag, hvor U17 skulle spille det vigtige opgør mod Vojens. Her tabte holdet dog klart med 2 – 8 og ligger til at skulle møde AAB i slutspillet. Finalen ligner derimod et opgør mellem Herning og Frederikshavn, selvom holdene udelader en række spillere.
Fredag spillede U20 anden udekamp i forgangne uge. Holdet skulle møde GSF/RSIK, som indeholder en række spillere fra Rødovres 94’ere. Odense rejste igen med et ungt hold, og det blev U17 spillere som stod for 3 af målene. Holdet afleverede en fin 2.periode.
I den forgangne uge hentede Odense Bulldogs endelig point i 2 tætte kampe, da de først tabte i overtid i Sønderjyske og fredag vandt i straffeslag hjemme mod EFB.
Lørdag den 06.02. vandt U11 deres hjemmekamp mod FIK med 12 – 6 og umiddelbart efter tabte U13 deres kamp mod FIK. Søndag var der udekamp for U13, som tabte med 5 – 6 mod VIK. U11 II spillede 2 hjemmekampe mod EIK og AAB søndag eftermiddag. U13 II spillede breddestævne i Esbjerg. Søndag spillede Devils ude mod Silkeborg.
Nu er der OL pause for eliteholdet, som skal forsøge at hente 3 point på Hvidovre i deres sidste 6 kampe. Derimod ligger ungdoms- og juniorhockeyen ikke stille. Onsdag spiller 1.division hjemme mod Amager. Fredag spiller U15 hjemme mod topholdet fra Herning. Lørdag spiller 1.division igen. Denne gang mod Århus. Både U11 og U13 spiller ude på lørdag i Herning. Søndag spiller U11 og U13 II hjemme mod Århus. Fredag er der lokalopgør i motionsrækken. Kvinder og U15 II spiller kampe i AAB og næste mandag er det U20, som igen skal nordpå til AAB.
<- Tilbage til nyhedsoversigten
Lagt på OIK.dk 08/02-10 17:01:00 af Thomas Nielsen |
|
|
HOVEDSPONSORER I OIK




 |
|
| 03/09-2010 - 21:35 |
| Uge 36: |
Hal 1 Hal 2 |
| Uge 37: |
Hal 1 Hal 2 |
|
|
 |
|