|
- Velkommen til Amatørafdelingen i OIK
Odense Ishockey Klub, OIK, har i de senere år markeret sig stadig kraftigere i det fynske mediebillede.
Det er selvfølgelig eliteholdets resultater som har tiltrukket sig opmærksomheden, men foreningen OlK er meget andet end eliteholdet.
Der spilles selvfølgelig også ungdomsishockey. Vi har i dag hold tilmeldt i alle aldersgrupper, som spiller kampe mod jyske hold og senere når de bliver ældre, deltager i landsdækkende turneringer.
OIK bestræber sig på at give børn i alle aldersgrupper en positiv oplevelse af ishockey. I starten er det leg på isen - ofte sammen med forældrene - og senere forsøger vi at motivere børnene/de unge til en god livskvalitet ved at uddanne og forbedre dem såvel sportsligt som samfundsmæssigt.
Vores målsætning er at have succes på både det individuelle plan og som hold.I OIK skal alle kunne udvikle sig som hockeyspillere. Træning, opdragelse, uddannelse og muligheden for en dag at blive en del af et elitehold på junior- eller seniorniveau er den vigtigste drivkraft. Med Odense som kerne stræber OIK efter at blive mere attraktiv for unge spillere fra hele Fyn.
Klubfølelse og fællesskab er de afgørende bestanddele for at OIK skal kunne skabe hockeyfremgang. Hermed defineres også den opdragelse og det sociale ansvar som OIK tager for de børn og unge der findes i klubben.
Klik på nedenstående links for yderligere info.

PROCEDURE FOR BUSKØRSEL I OIK:
Formål og politik:
J9, J11, J13, J15, J17, J20, 1 Div. og pigeholdet i OIK får tilbudt buskørsel til turneringskampe og slutspilskampe + DM. J7 organiserer selv kørsel til deres turneringer, da forældrene stort set kører med hver gang alligevel. Øvrige seniorhold i OIK, står selv for al kørsel til kampe. Skøjteskole og forældrebarn har ingen kørsel.
Kørsel til træningskampe og træningsturneringer finansieres selv af de enkelte hold.
Samkørsel:
Ved buskørsel tilstræbes samkørsel imellem klubbens hold.
Kør selv og spar:
Såfremt et hold der er kørselsberettiget, ønsker at lave privat kørsel til en turneringskamp, slutspilskamp eller DM-stævne, kompenseres holdet med følgende beløb udbetalt fra OIK.
Kørsel til (beløb til holdet)
Vojens (2000 kr.)
Esbjerg (2000 kr.)
Århus (2000 kr.)
Herning (2000 kr.)
Ålborg (2500 kr.)
Frederikshavn (3000 kr.)
Sjælland (3000 kr.)
Regler ved udbetaling af penge:
1. Beløbet opbevares af kassereren til opsparing for holdet og afregnes når holdet ønsker pengene udbetalt til en rejse eller andet.
2. Kassereren styrer hvor mange penge, de enkelte hold har til gode og holdet kan til hver en tid få oplyst deres ”tilgodehavende” hos kassereren.
3. Pengene skal gå til et sportsligt relevant formål efter holdets eget valg.
4. Ved 2 hold i en bus bliver der kun udbetalt penge, såfremt begge hold kører privat.
5. Ved 2 hold i en bus deles beløbet ligelidt imellem de 2 hold (50% til hver).
Betaling for kørsel:
Bus: Der bliver ingen brugerbetaling for buskørsel i år.
Busselskab og sponsor:
To selskaber er kontaktet, vi afventer endelig samarbejdspartner.
Buskoordination:
Koordination af busser varetages af xxxxx tlf. xxxxxx e-mail: xxxxxxx OBS!!! Vi søger den rette person, er du den, så henvend dig til Allan Larsen (al@oik.dk).
Procedure ved ændringer:
Et hold ønsker at køre selv:
1. Udvælg de kampe man ønsker selv at køre (senest 14 dage før).
2. Kontakt buskoordinator og anmod om privat kørsel.
3. Buskoordinator afbestiller bus, eller bestiller mindre bus.
Et hold ønsker at køre bus til træningskamp eller privatturnering:
1. Kontakt buskoordinator og anmod om bus (Husk!!! dato, tid, sted, varighed, senest 14 dage før).
2. Buskoordinator bestiller bus.
3. Holdet afregnes for kørslen.
Ændringer eller aflysning i tidsplaner/kampe m.v:
1. Kontakt holdleder og cheftræner via mail.
Større ture:
Såfremt man ønsker buskørsel til en privat træningsturnering (indland/udland), skal OIK’s bussponsor spørges for pris. Er bussponsoren ikke konkurrence dygtig, må man forespørge andet og vælge andet busselskab.
Tvivlstilfælde:
Ved tvivl til denne procedure, er klubbens kasserer ansvarlig for en afklaring.

|
|
HOVEDSPONSORER I OIK




 |
|
| 15/03-2010 - 12:51 |
| Uge 11: |
Hal 1 Hal 2 |
| Uge 12: |
Hal 1 Hal 2 |
|
|
 |
|