Flot sejr i generalprøve til pokalfinalen

Kvinderne har lagt stærkt fra land i 2021 - i går med endnu en sejr og endnu et rent bur.
Før jul blev pokalfinalebilletten indløst, og den succes rider OIK-kvinderne videre på her i det nye år.
Cheftræner René Baltzer Matzens tropper har været i aktion to gange i det nye år. Begge gange med sejr til følge og begge gange til nul.
I går var det såmænd Herlev, endda på deres hjemmebane, der måtte se sig besejret.
Michele Brix’ mål i første periode, assisteret af Kirstine Eberhardt, blev kampens eneste. Også selvom værterne vandt skuddene med 30-10, så kunne de ikke passere Mille Kieler Jensen i det fynske mål.
OIK’erne konsoliderede dermed andenpladsen i KvindeLigaen – fem point foran netop Herlev, der dog har spillet en kamp færre. Suveræne Hvidovre, der har vundet ni ud af ni i ligaen, fører feltet an.
Herlev bliver også den kommende modstander i den stærkt imødesete pokalfinale. Den spilles i Odense lørdag den 30. januar – samme dag som herrernes Final4-finale.
Stillingen i KvindeLigaen:
1. Hvidovre – 9 kampe, 27 point
2. Odense – 11 kampe, 22 point
3. Herlev – 10 kampe, 17 point
4. Aalborg – 10 kampe, 12 point
5. Herning – 12 kampe, 0 point
Klubnyheder
-
21.09.2023Trængsel på P-pladser: HCA Marathon søndag
-
21.09.2023OIK Hockeyskole er i gang!
-
04.09.2023Vejledning til dit ELEKTRONISKE MEDLEMSKORT
-
22.08.2023ScottyCup 2023 er vel overstået - vi vender tilbage i 2024!!
-
17.08.2023ScottyCup - 200 spillere og forældre besøger Odense 19-20/8!
-
29.07.2023Målmandstræner-trioen i uge 31
-
29.07.2023Theis Holritz på OSHC
-
27.07.2023NYT: Bliv godt klædt på udenfor isen
-
26.07.2023MOTIONSCAMP 2023
-
25.07.2023Odense Sommerhockey Camp - søndag går det løs!